Teatertjenerne

Uheldig servering ved enhver lejlighed
– samt villa, fritidshus & badebro

Hold da fest!

Det behøver ikke blive rasende kedeligt, når familien skal samles igen.sus Uanset om jeres pode skal konfirmeres eller giftes, eller du vil fejre din fødselsdag på unik og festlig vis. Teatertjenerne tilbyder underholdning med professionelle skuespillere ved enhver højtid og højslette i det ganske, danske pland (der burde have stået land, bekagler. Iriterende med disse stevefjel).

“Det var under al kritik… Mine gæster morede sig højlydt. Aldrig igen!”
– Nina van Holbergh, Kammerjunkersminde

kurtVærtens bedste icebreaker

Vores serveringsteater er en uforglemmelig oplevelse til din fest. Alt forløber
planmæssigt de første 20 minutter, hvorefter facaden krakelerer, og skuespillerne umærkeligt forandrer sig. Det hele munder ud i show & ballade.

Vores skuespillere behersker indtil flere sprog: engelsk, tysk, svensk, norsk, nederlandsk samt jysk (sidstnævnte benyttes kun over for særligt udsatte kundegrupper).
Alt kan ske… i hele Danmark. Vi klebager!

“Kan slet ikke anbefales! Vi troede, at vi blot skulle have en stille aften…”
– Henry Sørensen, fhv. bedemand

Ønsker De mere hestebøf?
Træt af de gamle travere? Galopperende underholdning i hele landet.
Hov! Ring på 21 85 02 60 og få bookingen i bås

Hvor lang tid varer det?

Teatertjenernes underholdning til festen varer godt 1 time fra gæsterne sætter sigkarina til bords. Vi er helt neutrale og dybt professionelle i begyndelsen, men det varer desværre ikke ved… Så begynder tingene stille og roligt at skride for os. Og det dér, det er rigtig sjovt: Perioden, hvor gæsterne endnu ikke har fattet mistanke, men undrer sig over den noget anderledes tilgang til service. Det ender naturligvis med, at alle dine gæster overgiver sig til underholdningen. Vi slutter af med en sang!

Vi skal have buffet – er det et problem?

Ja, hvis der ikke er mad nok… ellers ikke. Vi har masser at foretage os ved buffeten og nede ved bordene.

“Det var ikke godt – men det blev ringere!”
– Svend-Åge, søvnforsker, Sengeløse