Underholdning til julefrokost
Juleska(va)nken
Årets gaveidé, der ikke skal byttes!
– Et eksklusivt tilbud til alle, der ikke er i stand til at sige nej tak
Underholdning til julefrokosten er et helt særligt kapitel. Bunker af traditioner – men det er også rart at prøve noget nyt en gang imellem. De første julefrokoster bookes allerede i januar. Medarbejderne er tilbage og har haft tid til at fordøje den overståede julefrokost:
“Nej – i år skal vi altså have en sjov julefrokost!”
Vi bliver tit spurgt, om vi ikke kan komme lidt senere, fx under hovedretten…
Men det er ikke en god idé, for hvis vi kommer senere, bliver vi lagt mærke til og derfor hurtigt afsløret. Endvidere får I mere ud af underholdningen, før gæsterne får for meget at drikke, for ellers har vi svært ved at styre løjerne…
Jeres nye personalechef holder tale om sin sidste skitur til Belgien
(Det går vist udmærket, ikke?)
En af tjenerne spørger, hvor mange der skal have økologisk kaffe?
(Nu – til forretten??)
Mens en anden tjener ufortrødent tilbyder sardiner og tarteletter
(Nej, nej, nej! Det går slet ikke dette her!)
Mere rødvin?
(Eh, til sardinen eller tarteletten?!)
Du drømmer dig tilbage i bølgen den blå, gør du…
Men hvis bølgerne skal gå højt til jeres julefrokost,
er det tid til en snak…
Slå til i dag – fortryd i morgen!

Hvad vil I anbefale til julefrokosten?
- Teatertjenere
– én eller flere, der serverer helt neutralt og i samme uniform som evt. lokalt personale, hvorefter det gradvist bliver mere og mere uheldigt
- Den nye medarbejder
– fx en ny HR-chef, chefen for den “nye” produktlinje eller jeres nye ejer.
En gæst bliver inviteret med og spiser med under forretten, hvorpå vedkommende rejser sig og holder en tale til og om virksomheden. Der er en ny firmadresscode på vej, og menuen i kantinen bliver også ændret en smule…
En gæst kan køre solo, men kan bestemt også kombineres med en eller flere tjenere.
- Foredragsholderen
Der er ingen huller i vores foredragsholders uvidenhed.
Vin, numerologi eller andespillets historie…
INTET er for småt til, at vi kan kludre stort i det!
- Auktionarius
Få afholdt jeres egen auktion til velkomstdrinken eller under desserten.
Alt kan sælges: den gl. laserprinter, madbilletter til kantinen, 2 koncertbilletter… Og overskuddet går til den næste fest, en godgørende organisation – eller sikrer at chefen kommer på en lang ferie i Albanien (!)
Gudhjælpemig om vi ikke 24. APRIL blev hevet ud til en julefrokost for 70 festklædte på Nimb i Tivoli
De hævdede, de kom fra Det Kgl. Kapel – men de lignede altså ikke bedemænd (!)

“Tusind tak for jeres meget underholdende indslag ved vores fest i går.
I var så gode til at være forfærdelige 😅
Folk var meget begejstrede!
Helena Højgaard Nielsen”
– violinist, men ellers rigtig sød
Uanset valg af underholdning slutter vi af med en sang, I alle får lov at synge med på. Den går på “Fødselsdagssangen” – for den kan alle (det er bestemt også det eneste positive, man kan sige om vores sang!). Den er hverken farmorsød eller sjofel, bare herre fjollet.
Og SÅ snakker selskabet løs om alt det, de lige har oplevet ved de forskellige borde fra start til slut… I har fået en unik julefrokost og har noget at snakke om hele aftenen!
Vi er med fra I går til bords og slutter efter godt 1 time.
Spilder I på gæsterne eller er platte?
Flere har nervøst spurgt, om vi spilder på gæsterne,
ødelægger maden eller stripper til sidst?
NEJ, DET GØR VI IKKE!
Vi er professionelle skuespillere, og det er hverken morsomt eller underholdende at få vin eller andet ned ad sig – eller få ødelagt sin mad. Det ville nok heller ikke være videre morsomt at se os strippe…
Måske tragikomisk?
Gæsterne skal have en festlig aften – i ordets egentlige forstand.
Hvor træder I op?
Vi har skuespillere i Aarhus, O´ense og København og træder op i hele Danmark
Hvad koster det?
Vi vil så gerne vise priser, men det er kropumuligt,
for der er ikke to fester, der er ens.
Skal vi fx til Frederiksberg eller Frederikshavn…
Og kommer der 20 eller 200 gæster til festen…
– vi har brug for disse oplysninger:
Hvilken DATO og TID skal julefrokosten holdes?
Hvilken BY skal det foregå i?
ANTAL GÆSTER, sådan ca.?
Vi glæder os til at høre fra jer – på forhånd ungyld!
Først og fremmest tusind tak for super god underholdning i fredags 🙂 I var med til at få startet festen helt kanon og stemningen kom helt i top.
I gjorde det simpelthen bare så godt, og ih hvor var det sjovt at se kollegaerne på usikker grund.
Snakken gik hele dagen omkring den nye medarbejder og også da I underholdt. Nogle var længere om at fatte det end andre ;-)”
Solar A/S
Charlotte Bejerholm