Vi har skuespillere i
Aarhus, Aalborg, O´ense og København
– men det bliver det ikke bedre af. På forhånd ungyld!
Med væmlig hilsen
Teatertjenerne
Der kan siges mangt og meget om konfirmationsfesten: Runde eller firkantede borde, skal vennerne med
– og ikke mindst: behøver vi invitere onkel Anders?!
Vi har leveret underholdning til konfirmationsfester (og nonfirmationsfester) et utal af gange, og det er rigtig sjovt, for de unge kan være nok så modne, men de har stadig svært ved at gennemskue, at vi ikke er for real, så de voksne får underholdning på to kanaler: vores – og at de unge falder i.
»Vi vil ikke have en kedelig og anstrengt konfirmationsfest«
Det får I så heller ikke!
Kære Teatertjenere
Bare en kærlig hilsen fra mig.
I er formidable og så sjove og så alt muligt.
En hel igennem fantastisk tjener deltog ved vores søns konfirmation. Tine fra Teatertjenerne gjorde det Mega godt. Gæsterne hoppede i med begge ben og ingen anede hvem der havde hyret den uheldige, skrækkelige, pudsige, sjove tjener.
Den bedste hemmelighed jeg har måttet holde på nogensinde.
Af hjertet tak for fantastisk performance.
Verdensklasse underholdning. Vi fik en meget festlig start på vores søns konfirmationsfest, da hans “gamle pædagog” mødte op.
Rigtig god dialog forud for dette indslag, så vi kunne påvirke det i den retning vi gerne ville.
Han og de 45 gæster skulle udsættes for 1 tjener og 1 uheldig festfotograf.
Men sådan er de jo i Frederikssund – det kan ikke blive sølle nok…
Alle gæster (også dem der ikke var så hurtige i opfattelsen) var meget begejstrede og er sikre på, at det er noget, de vil komme til at tale om meget længe. Daniel syntes også, det var fantastisk
Kære jer 😉
I august 2022, havde vi booket jer til en konfirmation og I var fuldstændig fantastiske 🥳
Nu har vi et barn mere der skal konfirmeres maj 2025. Ca 40 gæster samme sted i Odense. Nu til det dumme spørgsmål: Til vores søns konfirmation i 2022 havde vi en fotograf og en tjener (griner stadig af dem 🤣). Hvis vi gerne vil booke jer kan I så trylle noget andet frem der ikke er mistænkeligt. Det er jo faktisk stort set de samme mennesker der kommer 🙄 Tusind tak indtil videre og lad os snakke om muligheder
Når vi optræder til konfirmationer, tester vi altid konfirmanden af. Hvis han eller hun er med på spøgen, så får de de røg, bare rolig.
Det sker imidlertid, at konfirmanden er genert – ikke pga. af vores deltagelse (vi er slet ikke afsløret på det tidspunkt) – men man er jo bare 14-15 år gammel og pludselig festens midtpunkt… I de tilfælde bliver det en fest for ham eller hende. Og så melder de sig ind i legen, fordi de opdager, at det er os, der bliver til grin og at alt er under kontrol og rigtig sjovt.
Et tragisk tilfælde, hvor konfirmanden uvist af hvilken grund begyndte at more sig…
Men så forlangte vi også pengene tilbage!
En eller flere, der serverer helt neutralt og i samme uniform som det lokale personale, hvorefter de gradvist bliver mere og mere uheldige. Og vi hverken spilder på gæsterne eller ødelægger maden, så er det sagt!
Konfirmanden får alle billederne på en USB-nøgle. Både de forventelige og de meget lidt forventelige billeder. Vi sletter billederne, når vi har afleveret USB-nøglen, for det er jeres fest!
Hvis I kombinerer en fotograf med en tjener, tager vores fotograf billederne når det er sjovt. Alle dem med smartphones og kameraer tager billeder, når det har været sjovt.
En gl. dagplejemor, en tidl. nabo eller én, man traf på en ferie for 10 år siden…
En gæst bliver inviteret med og spiser med under forretten, hvorpå vedkommende rejser sig og holder en tale til og om konfirmanden baseret på stikord fra jer. En gæst kan køre solo, men kan bestemt også kombineres med en tjener og/eller en fotograf.
Uanset valg af underholdning slutter vi af med en sang, der går på “Fødselsdagssangen” – for den kan alle. Den er hverken farmorsød eller sjofel, bare herre fjollet.
But what can you do?
Vi er med fra I går til bords og slutter efter godt 1 time.
Hvis vi har en fotograf med, afleverer vi billederne på en USB-nøgle
– det er jeres billeder.
Og SÅ snakker selskabet løs om alt det, de lige har oplevet ved de forskellige borde fra start til slut…
I har fået en unik konfirmationsfest, der har samlet selskabet.
Det er et udmærket spørgsmål, for ikke alle orker selv at lette rumpetten for at hente maden.
For os er det imidlertid INTET PROBLEM.
Ca. 92,834 % (sådan i runde tal, forstås) af de fester, vi bliver hyret til, benytter sig af
buffet / tag-selv-bord / tag-selv-buffet eller hvad I nu foretrækker at kalde det.
Flere har nervøst spurgt, om vi spilder på gæsterne,
ødelægger maden eller stripper til sidst?
NEJ, DET GØR VI IKKE!
Vi er professionelle skuespillere, og det er ikke sjovt
at få vin eller andet ned ad sig – eller få ødelagt sin mad.
Det ville nok heller ikke være morsomt at se os strippe. Måske tragikomisk?
Gæsterne skal have en festlig aften – i ordets egentlige forstand.
Vi har skuespillere i Aarhus, Aalborg, O´ense og København og træder op i hele Danmark.
Ved du nu hvad… Helst ikke før 8 om morgenen, men ellers er vi klar ved telefon og mail, når du er.
Konfirmationsperioden er ret efterspurgt, så det kan være en god idé at være ude i god tid.
Og hvis du et par uger før den store dag pludselig finder ud af, at dit barn by the way skal konfirmeres – så giv giv os et kald. Det kan jo være, vi har et hul i den der kalender…
Vi har altid en skarp pris på en af de der jyskere
– det skulle lige mangle andet.
Tips om komfurmationsfister…
Ehm, konfirmationsfester!
Vi glæder os til at høre fra jer vedr. jeres konfirmationsfest – på forhånd ungyld!
De unge mennesker lovede mig et brag af en fest
– men så tunghør er jeg da sandelig ikke. Hva´?
Elvira M. Adigan
Jeg havde booket teatertjenerne til dobbelt konfirmation, og havde nogle gode snakke med Peter Andreas op til, da der til festen var nogle personer der skulle tages lidt ekstra hensyn til. Alligevel lidt nervøs ved hvad jeg kunne forvente ankom de to tjenere og jeg skal da lige love for de satte fut i både ung og gammel. Først var alle gæster meget benovet over hvor effektive tjenerne var - men det gik hurtigt over..... og så var der bare underholdning og store grin i hele selskabet.
Peter Andreas havde lovet mig at når tjenerne gik fra festen ville alle være i højt humør, og det hele gik fuldstændig som lovet. Det gode humør og historierne om oplevelserne varede resten af aftenen. Mens det hele blev mere og mere sjovt, havde tjenerne stadig fuldstændig tjek på hvem der kunne tåle lidt mere gak og løjer end andre.
Meget professionelt. Tusind tak.
Det levede fuldt op til forventningerne. Min søster og svoger tog det overraskende pænt (svoger havde besluttet, at LIGE om lidt, så siger jeg noget til hende, da det gik op for dem, at det var, øh, med vilje).
Min kusine var diskret henne og hviske til mig, at “hun fyldet godt meget, hende der!” Derudover lå vi alle flade af grin. Selv konfirmanden elskede hende, og jeg kunne høre på samtalerne rundt omkring resten af dagen, at hun gav grobund for masser af snak på kryds og tværs. Hun var skøn.
Derudover der kun en ting at sige: Tak!
Tak, fordi I gad ødelægge vores fest 🙂
Kh.
Det er altså ikke nemt med de der kunder…
1 tjener & 1 fotograf i Vejle
Af hjertet tak for en fantastisk oplevelse i går til konfirmationen på Munkebjerg Hotel.
I fik SÅ mange roser for Jeres optræden, jeg kan kun sige, at jeg er meget, meget glad, og I er alle pengene værd (selvom jeg jo ikke har betalt endnu 🙂
Tak for usb med billeder, de blev overbragt til de stolte forældre.
Med venlig hilsen
En taknemlig marmor
Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu engang at sige tusind tusind tak for i lørdags.
I gjorde virkelig festen til noget helt særligt. Og der er vist ingen tvivl om, at gæsterne syntes, at det var mere end almindeligt sjovt!:o)
Min mor og min moster var jo ved at få et hjertetilfælde af grin😆 I bliver et samtaleemne i lang lang tid, og Sebastians konfirmation vil blive husket som noget af den sjoveste fest, de har været til - takket være jer! Så tusind tak for jer!
Vi har snart en anden konfirmation. Kan vi mon finde på noget, der er lige så sjovt og ikke mindst overraskende, nu hvor gæsterne har mødt jer?😊
[–Ja, vi kan stille med andre løsninger og andre skuespillere og har gjort det mange gange]
Under produktionen af nærværende hjemmeside kom ingen dyr og kun få børn til skade
© Teatertjenerne 1947